Har du brug for at få udført en miljøscreening og miljøkortlægning inden en renovering eller nedrivning? Udfyld en kort formular og få tre gratis tilbud på dit projekt fra dygtige håndværkerfirmaer i dit lokalområde.
Så enkelt er det at indhente byggetilbud
Indsend din opgave
Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført
Opgaven behandles
Vores serviceafdeling kontakter dig telefonisk
Du modtager tilbud
Tre udvalgte håndværkere giver dig et tilbud
Du vælger håndværker
Vælg frit mellem de tre tilbud, og opgaven udføres
Miljøscreening og miljøkortlægning er to forskellige metoder til at undersøge, om en bygning indeholder miljøskadelige stoffer. Der er en væsentlig forskel på de to metoder, og miljøscreening bruges hyppigt og fejlagtigt som begreb for en miljøkortlægning.
En miljøscreening er en indledende undersøgelse af en bygning. Den har til hensigt at afdække, om der kan være tilfælde af miljøskadelige stoffer i bygningen, samt afklare om der skal udføres en efterfølgende miljøkortlægning.
Miljøscreeningen består typisk af en undersøgelse af den tilgængelige information om bygningen. Undersøgelsen bør afdække den konstruktionsmæssige opbygning af bygningen, årstal for opførsel, årstal for renoveringer samt anvendelsen af bygningen. Informationer kan findes via BBR, i kommunale registre og ved at kigge i plantegninger.
Til slut skal det, på baggrund af en vurdering af den indledende undersøgelse af bygningen, slås fast, om der skal udføres en miljøkortlægning. En miljøscreening kan ikke alene kortlægge de sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige materialer i bygningen, og der vil derfor ofte være behov for en miljøkortlægning. Kan screeningen ikke blankt afvise, at der kan være risiko for miljøskadelige stoffer, skal der udføres en miljøkortlægning.
Der blev i mange år i dansk byggeri brugt materialer, der indeholder stoffer, som man i dag ved er sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige. Man betragter derfor boliger fra før 1990 som i højrisiko ift. at støde på sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige stoffer ved en renovering eller nedrivning. Det er vigtigt at påpege, at de dog ofte kun udgør en fare, når materialerne forstyrres – som f.eks. under en renovering eller nedrivning.
Dog er der ligeledes risiko for miljøskadelige stoffer (ifm. gældende lovgivning om affaldsbortskaffelse). Eksempelvis betragtes noget maling, der bruges i dag, som farligt affald.
Der vil derfor, ofte, være behov for en miljøkortlægning ved en renovering eller nedrivning for at sikre korrekt og sikker håndtering af de potentielt sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige materialer i bygningen.
En miljøkortlægning er en grundig kortlægning af miljøskadelige stoffer og materialer i en bygning.
Det er lovpligtigt at få udført en miljøscreening og miljøkortlægning ved renoveringer og nedrivninger, der frembringer mere end 1 ton affald (samt ved udskiftning af termoruder, der er fremstillet i perioden 1950-1977). Pr. lovkrav skal du nemlig anmelde farligt affald til kommunen – og for at kunne det, er du nødt til at få undersøgt for og kortlagt de miljøskadelige stoffer og materialer i bygningen.
Obs: Skal du bortskaffe mere end 1 ton bygningsaffald, skal du anmelde dit bygningsaffald til kommunen senest 14 dage før nedrivningen igangsættes.
Rent praktisk vil en miljøkortlægning omfatte, at en miljøkortlægger kommer ud, gennemgår boligen/bygningen. Ved gennemgangen af bygningen fokuseres der på materialer, der kan indeholde miljøskadelige stoffer, herunder asbest, PCB og tungmetaller. De undersøger blandt andet fuger, maling, termoruder, gulvbelægning og rørisolering. Der foretages en række prøver, og de prøver sendes til analyse for at afgøre, om der er forurening, og om der er behov for særlige foranstaltninger ved renovering eller nedrivning. Resultaterne formidles gennem en miljørapport, der rummer analysedata, tegninger og fotos.
Miljøkortlægningen skal altid ske inden nedrivningen foretages. Det vil nemlig ikke være muligt at frasortere de miljøskadelige stoffer fra hinanden, når først nedrivningen er sket og affaldet er sammenblandet.
| Miljøscreening | Miljøkortlægning |
|---|---|
| Indledende undersøgelse | Fuldstændig undersøgelse |
| Formål: At afdække om, der kan være miljøskadelige stoffer i bygningen – og på den måde afklare, om en miljøkortlægning er nødvendig | Formål: At afdække miljøskadelige stoffer og materialer i en bygning |
Ikke tilstrækkelig til at kunne afdække miljøskadelige stoffer og materialer i en bygning | Tilstrækkelig til at kunne afdække miljøskadelige stoffer og materialer i en bygning (skal til tider suppleres med yderligere undersøgelser, når projektets formål ændrer sig) |
| Metode: En screening af tilgængelig information om bygningen, herunder dens konstruktionsmæssige opbygning, årstal for opførelsen, årstal for ombygninger/vinduesudskiftninger samt brugen af bygningen m.m. | Metode: En grundig gennemgang af bygningen samt testudtag. Gennemgangen resulterer i en miljørapport med de registrerede fund. |
| Der foretages ikke altid tests | Der foretages altid tests |
| Ingen regler ift. udførslen af en miljøscreening | Specifikke, definerede krav til miljøkortlægningsrapporten |
Miljøkortlægningen har til formål at kortlægge miljøfremmede stoffer og materialer i en bygning inden en renovering eller nedrivning for at bygherre kan sikre, at farligt affald kan anmeldes – og sorteres rigtigt. Hertil estimeres nedrivningsarbejdets omfang på baggrund af miljøkortlægningen.
En miljøkortlægning udføres typisk af en teknisk miljørådgiver, som også kaldes en miljøkortlægger, der har speciale i bygningers miljøforhold. Det er dog ikke ualmindeligt, at eksempelvis nedrivningsfirmaer og byggesagkyndige tilbyder at udføre miljøkortlægninger som en del af deres ydelser.
Asbest er et naturligt mineral, som tidligere blev brugt i mange forskellige byggematerialer. Det var populært at bruge i byggematerialer, fordi det isolerer godt og ikke brænder. Asbest blev forbudt i slutningen af 1980’erne, da man fandt ud af, at asbest i form af asbeststøv er særligt sundhedsskadeligt. Det er dog vigtigt at påpege, at asbestholdige materialer i intakt form ikke er sundhedsskadelige – det er først, når de beskadiges og der dannes asbeststøv, at faren er der.
Asbestfibre i form af asbeststøv kan føre til flere helbredsproblemer, herunder forskellige former for kræft. Selv små mængder asbeststøv kan være sundhedsskadelige, og derfor gælder der skrappe krav for asbestarbejde.
Asbestaffald skal anmeldes til kommunen og håndteres og bortskaffes som farligt affald. Læs mere om håndteringen af asbestaffald.
PCB står for Poly-Chlorerede Biphenyler og betegner en længere række industrielt fremstillede kemiske stoffer, som man i dag ved er skadelige for både mennesker og miljø. Inden man kendte til stoffernes skadelige virkninger, blev PCB brugt i byggeri, særligt i bløde bygningsfuger, men eksempelvis ligeledes i fugemasse, termoruder og gulvbelægninger fra årene mellem 1950’erne og 1970’erne. Det blev forbudt at bruge PCB-holdige byggematerialer i 1977, da man lærte at kende deres skadelige virkning.
PCB kan ved længere tids udsættelse være sundhedsskadeligt – blandt andet kan PCB bidrage til, at man udvikler sukkersyge og kræft, føre til hudproblemer og problemer med indlæring og hukommelse.
Byggematerialer, der indeholder mere end 50 mg/kg PCB, betragtes som farligt affald.
Klorparaffiner er en stor gruppe af stoffer, der har været brugt eksempelvis i fugemasse, maling og gulvbelægninger og som blødgørere i plast. Klorparaffiner blev brugt som erstatning for PCB, da det blev forbudt, men i 2002 begyndte man i Europa at udfase brugen af stofferne, men der har været tale om en langsommelig proces, og derfor findes de stadig i nyere materialer, som eksempelvis i fuger omkring nyere termoruder.
Ved længere tids eksponering kan klorparaffiner, der er mistænkt for at bidrage til kræft og hormonforstyrrelser, optages og ophobes i kroppen.
Der er i 2015 fastsat grænseværdier for kortkædede klorparaffiner, som betyder at affald, der indeholder mere end 10.000 mg/kg skal håndteres som farligt affald og destrueres.
Bly og andre tungmetaller har været brugt i byggeriet i århundreder, især som tilsætning i maling og grunder. Nogle tungmetaller anvendes stadigvæk, mens andre er forbudte. Eksempelvis blev arsen forbudt i 1997, mens kobber og zink stadig anvendes. Bly findes i forskellige typer byggematerialer, men mange blev forbudt i årene 2001-2007.
Længere tids udsættelse for bly, eller kortvarig udsættelse for høje koncentrationer af bly, kan føre til blodmangel, skader på nyrerne og skader på hjernens funktioner. Andre tungmetaller såsom arsen, cadmium og chrom, kan ligeledes føre til helbredsproblemer, herunder kræft, allergier og organskader. Tungmetallerne har det tilfælles, at de ophobes i kroppen gennem mange år.
Der er forskellige grænseværdier for de forskellige tungmetaller.
PAH’er betegner en stor gruppe tjærestoffer, som i byggeri ofte ses i tagpap, tjæremembraner i vægge, ældre faldstammer og sokkelmaling. PAH’er har en række skadelige virkninger på mennesker og miljø – eksempelvis er PAH’er kræftfremkaldende ved høj eksponering.
Indeholder et byggemateriale mere end 1000 mg/kg PAH, skal det betragtes som farligt affald.
Ja, ved visse arbejder. Det hedder, at jf. §§ 3-4 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, skal der foretages både en screening (samt kortlægning) og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald når:
Du har som bygherre pligt til at sørge for, at der foretages en miljøscreening af bygningen for at afdække, om der kan være miljøskadelige stoffer. Og er der risiko for miljøskadelige stoffer, skal der udføres en miljøkortlægning, der udpeger de bygningsdele, der indeholder miljøskadelige stoffer.
På baggrund af miljøkortlægningen kan man sikre korrekt håndtering og behandling af sit bygge- og anlægsaffald. Man skal anmelde byggeaffald, screening for miljøskadelige stoffer, samt analyser, minimum 14 dage før nedrivningen igangsættes. Det vil sige, at resultatet af kortlægningen skal meldes til kommunen enten samtidig med, at man søger om eller anmelder en renovering eller nedrivning.
Ifm. en renovering eller nedrivning, der generer mere end 1 ton affald (og ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet mellem 1950-1977, har man som bygherre pligt til:
Miljøkortlægningen er desuden nødvendig for, at du kan sikre, at du som bygherre imødekommer dit ansvar for arbejdsmiljø.
Det anbefales at, du, når du indhenter tilbud, får håndværkeren til klart at definere, om det er en miljøscreening eller en miljøkortlægning, du får pris på. Det skyldes, at der selv blandt professionelle er forvirring omkring begreberne.
Man kan som sagt betragte en miljøscreening som det indledende arbejde, der hører til en miljøkortlægning. Det betyder, at man typisk har brug for et tilbud, der inkluderer både en screening og en kortlægning.
Men – fordi der er forvirring omkring begreberne – kan der være store prisforskelle i de tilbud man indhenter. Nogle håndværkere sender tilbud på kun en miljøscreening (selvom der typisk vil være brug for en -kortlægning efter), mens andre sender tilbud på en miljøkortlægning inkl. -screening, men kalder det for en miljøscreening – på grund af forvirringen i branchen. Og så er der selvfølgelig dem, der sender tilbud på en miljøkortlægning inkl. -screening og kalder det for akkurat dét i tilbuddet.
Som sagt vil en miljøscreening ofte konkludere, at en miljøkortlægning er nødvendig – og det er derfor en god idé, at det er både en miljøscreening og miljøkortlægning, du indhenter tilbud på. Sørg derfor for, at håndværkerne i deres tilbud klart definerer, om det er en miljøscreening eller en miljøkortlægning, de vil udføre og byder pris på.
Vi har formidlet byggeopgaver siden år 2000
Opgaver siden år 2000
Aktive håndværkere Danmark rundt
Byer med håndværkere
Succesrate på indsendte opgaver
Sådan vurderer kunderne 3byggetilbud.dk
